Oversigt

Billeder

De tre arkitekttegnede husbåde ved Nexø Havn byder på en unik feriebolig med plads til 4-6 personer og en skøn udsigt over havn og hav. Stueplan rummer køkken med spiseplads, badeværelse, soveværelse og terrasse, mens 1. sal har stue og to soveværelser, alle med adgang til terrasser. Møblerne er i topkvalitet, blandt andet fra "Hay," og husbådene opvarmes med gulvvarme. Nexø byder på hyggelige caféer og butikker, og kun lidt sydpå ligger den smukke Balka Strand. Perfekt til flere familier, som ønsker at bo tæt, men også nyde privatliv.