Feriecenter Limfjorden
Feriecenter Limfjorden
Limfjorden markerer grænsen mellem Nordjylland og den øvrige del af den jyske halvø. Den vestlige del af fjorden hedder Nissum Bredning; det er den del af Limfjorden, man kan se inde fra Lemvig. Et ophold her giver nem adgang til strandene langs fjorden, men også til strandene ved det nærliggende Vesterhav.
Med andre ord er der frit valg imellem det rolige, afskærmede vand i fjorden på den ene side, og det mere forblæste hav på den anden side. Det er selvfølgelig også muligt at prøve begge dele. Under alle omstændigheder kan du glæde dig til alle tiders badeferie sammen med familien.
I Thyborøn, få kilometer mod nord, findes Jyllands Akvariet, der er en af de største attraktioner i denne del af Danmark. Her udstilles fisk fra Nordsøen og Limfjorden. Nogle af de forskellige fisk, krabber og andre skaldyr findes i særlige rørebassiner, hvor børnene kan komme helt tæt på dem. Et besøg her er en både sjov og lærerig oplevelse.